Inge: TUTORIAL – Pynt fra Haven

I ens have, parker, grøfter, skove … ja hvor som helst, der findes det smukkeste pynt man kan bruge til scrapbooking, kort og andre projekter, det er bare at åbne øjnene og lade fantasien styre dig :)

I vores have, er der et træ, hvis blade er nærmest ildrøde når de er våde og solen skinner på dem, de er så smukke, og en efterårsdag sidste år, 2013, regnede og blæste det samtidig med solen også skinnede, bladene faldt af træet, jeg skyndte mig ud og tog en del af dem med ind, de var våde og friske, så hvad kunne jeg gøre for at bevare dem ?

Jeg lagde dem i pres i en telefonbog, og der har de så ligget lige siden, indtil i dag, for ideen til hvordan de kunne bevares og bruges i scrapbooking sammenhæng uden bladet og ens andet papir og pynt blev ødelagt, nemlig laminering :D
Men, jeg var ikke sikker på om de kunne køres igennem lamineringsmaskinen, om de ville gå i stykker og briste, om det overhovedet ville virke, så det skulle jo komme an på en prøve, og nu var tiden inde til det.

SÅ det blev der en lille tutorial ud af, håber i vil lade jer inspirere af min ide og udvikle den til jeres egne behov :D

Skriv et svar